Amazon Web Services (AWS) tilbyder nu en række udvalgte AI-startups at vinde en god portion cloud credits.
Helt præcist har en række startups nu mulighed for at vinde gratis cloud-forbrug for en million dollar – svarende til 6,4 millioner kroner.
Derudover kan selskaberne modtage rådgivning og ekspertise.
Det sker gennem AWS' "Generative AI Accelerator"-program, som selskabet nu har åbnet for ansøgninger til.
"Et globalt otte-ugers hybridprogram, der støtter generative og agentiske AI-startups i at bevise, hvad der er muligt. Succes kræver meget mere end blot at have en god forretningsidé og kræfterne til at gøre den til virkelighed. Det kræver også de rigtige teknologiske værktøjer, ekspertrådgivning og et støttende fællesskab undervejs," skriver AWS om programmet.
Virksomheder kan søge indtil 10. juli, og de udvalgte vil blive annonceret til september.
Vinderne modtager følgende:
- Op til en million dollars i AWS-kampagnekreditter til opbygning, træning, test og lancering af din startup.
- Otte ugers adgang til avanceret ekspertise fra AWS og AI-brancheledere.
- Personlig vejledning fra tekniske og markedsledende mentorer, tilpasset din branche.
- Go-to-market support, inklusive AWS Marketplace og eksponering på AWS re:Invent.
- Adgang til et globalt fællesskab af innovatorer og eksklusive netværksarrangementer.
- Gratis billetter til AWS re:Invent og adgang til skræddersyede branding- og presseevents.